En skandaleramt og arbejdsløs Casper Christensen må flygte til Norge for at undslippe en række dårlige metoo-historier, der har gjort ham til persona non grata i Danmark

Med et kamera klæbende til sig 24 timer i døgnet er Danmarks mest populære komiker, Casper Christensen, klar til at få dokumenteret sin uomtvistelige succes, så han selv og resten af Danmarks befolkning kan svælge i den. Men sådan kommer det langt fra til at gå.

I stedet følger vi Caspers desperate forsøg på at genvinde sin popularitet og berømmelse ved at få sit eget talkshow i Norge, der indfanges af det allestedsnærværende kamera.

Casper i ‘Undskyld, Norge’ er et billede på, hvordan det ser ud, når mænd ikke kan finde ud af at blive voksne, men bliver ved med at opføre sig som en på 25 år, selvom man er fyldt 50 år. Når man er 50 år, skulle man gerne have fået vekslet noget af sin selvoptagethed og liderlighed til noget erfaring og ro, men det er Casper-figuren her ikke i stand til. Det bliver pinagtigt og, synes jeg, og ret morsomt at se på,” fortæller Casper Christensen.

‘Undskyld, Norge’ er en fiktiv dokumentarserie, en såkaldt mockumentary, skrevet af Casper Christensen. Karakteren Casper i ‘Undskyld, Norge’ er beslægtet med Casper-figuren fra ‘Klovn’. Han er bare meget mere vanvittig og skruppelløs, hvilket også er årsagen til at serien hedder ‘Undskyld Norge’.

Ud over Casper Christensen byder ‘Undskyld, Norge’ også på en række kendte norske ansigter. Blandt andre hotelkongen Petter Stordalen, komiker Morten Ramm, skuespiller Ulrikke Falch (SKAM) og party-kongen Sverre Goldenheim. De bliver alle involveret i komikerens desperate jagt på succes og forventeligt nok, er det ikke alle nordmænd, der er lige begejstrede for den selvcentrerede dansker.

Så se med, når ’Undskyld Norge’ får premiere på TV3 og Viaplay mandag d. 23 august kl. 22.

Emilie SelinPR Manager, Viaplay, Nordic Entertainment Group Denmark

+45 26 11 41 04

Emilie.selin@nentgroup.com

Luk
  • Undskyld Norge Foto: Nordic Entertainment Group/Viaplay

  • Undskyld Norge Foto: Nordic Entertainment Group/Viaplay

  • Undskyld Norge Foto: Nordic Entertainment Group/Viaplay