Over hele landet kæmper over 10.000 politifolk hver dag for, at vi alle skal føle os sikre. De er klar 24 timer i døgnet, når danskernes hjem bliver rippet for værdier; når fartsyndere gør vejene livsfarlige; og når druk, vold og narko gør festen til et mareridt. Betjentene kender hvert et gadehjørne og ved præcis, hvem der skaber problemer i deres lokalområde – og deres specialviden har afgørende betydning for at få sat forbryderne bag tremmer.

I 'Politistyrken' er vi med politiet på arbejde i hele landet, og vi følger et stort antal dedikerede betjente. Vi får et nært indblik i politiets arbejde på tværs af Danmark – både hos færdselsbetjentene, lokalbetjentene, hundepatruljerne, nærpolitiet og i narkoindsatserne. Vi er med på de store koordinerede indsatser mod f.eks. indbrud og narkosalg og ved kæmpe begivenheder som Aalborg karneval, hvor politifolk er massivt til stede på gaden, mens hele aktionen kontrolleres i kommandocentralen via overvågning og helikopter.

Der er sat hårdt ind på at være der for den almene dansker, og hvor politiet i flere år har skulle bruge ressourcer på grænsekontrol, terrorsikring, bevogtning mv., skal politiet nu løse de opgaver, som betyder mest for danskerne i deres nærmiljø. I 'Politistyrken' følger vi politiets arbejde for at gøre Danmark trygt og sikkert på nært hold.

Vi kommer vidt rundt i landet, og i modsætning til rigtig mange andre politiserier, følger vi i 'Politistyrken' ikke blot betjentene fra en enkelt politistation, enhed eller område – vi kommer rundt i hele landet og får et helt unikt og sjælendt indblik i størstedelen af de danske politikredses arbejde for at skabe tryghed for borgerne.


De medvirkende politikredse tæller:
-
Nordsjællands Politi
- Nørrebro Nærpoliti, - København.
- Københavns Vestegns Politi
- Midt- og Vestsjællands Politi
- Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi
- Nordjyllands Politi
- Sydøstjyllands Politi
- Østjyllands Politi
- Midt- og Vestjyllands Politi
- Bornholms Politi

Louise AndersenPR Project Manager

+45 41 78 25 07

Louise.andersen@nentgroup.com