Forhøret er en psykologisk krimiserie med Ulrich Thomsen i hovedrollen og en perlerække af medskuespillere, der inkluderer Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas, Lars Mikkelsen, David Dencik, Søren Malling, Lars Ranthe, Clara Rosager, Katrine Greis-Rosenthal og Alma Ekehed Thomsen

I serien følger vi efterforskeren Bjørn (Ulrich Thomsen), der dykker dybere og dybere ned i Københavns underverden i jagten på sin datters morder. Forslået, rasende og sorgfuld begynder Bjørn at kortlægge det sidste døgn i datterens liv.

Det sender ham på en vanvittig rejse gennem natten, hvor han møder de mennesker, der hver især betød noget afgørende for hans datter, og som afslører et net af sandheder, løgne og kriminelle handlinger, som er vævet ind i hendes og Bjørns eget liv.

Serien er helt unik, da hvert afsnit udspiller sig i dialogen mellem to mennesker - det er den dramatiske kamp mellem to sind, vi er vidner til, og det giver en fortættet og anderledes stemning.

Forhøret er skabt og instrueret af Christoffer Boe og skrevet i samarbejde med Jakob Weis. Den produceres af Jonas Allen og Peter Bose fra Miso Film.

Forhøret får premiere på Viaplay fredag d. 15. november.

Emilie SelinPR Project Manager

+45 26 11 41 04

Emilie.selin@nentgroup.com

Luk
  • Forhøret - Ulrik Thomsen Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Ulrik Thomsen Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Nikolaj Lie Kaas Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Trine Dyrholm Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Lars Mikkelsen og Ulrik Thomsen Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Lars Mikkelsen Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Clara Rosager Foto: NENT Group/Henrik Ohsten

  • Forhøret - Ulrik Thomsen og Katrine Greis-Rosenthal Foto: NENT Group/Henrik Ohsten