3F Superliga er i fuld gang, og vi dækker Danmarks bedste fodboldrække med et hav af livekampe samt flere ugentlige magasinprogrammer

De forsvarende mestre fra FC København er kommet godt fra start i dette års 3F Superliga. Det samme er ulvene fra FC Midtjylland, som ser ud til at byde københavnerne op til dans igen i år. Målsætningen er klar for de fleste klubber: En top seks-placering. I den knap så sjove ende af tabellen udspiller kampen for overlevelse sig, og allerede nu er der flere hold, som ser ud til at skulle bruge både næb og klør for at bide sig fast i landets bedste række i endnu en sæson.

Ugens bedste kamp fra 3F Superliga sendes på TV3+ søndag aften, mens fire (i enkelte tilfælde kun tre) af rundens øvrige kampe som udgangspunkt sendes henholdsvis fredag, søndag og mandag på TV3 SPORT eller TV3 MAX.

Alt det bedste fra runderne samles op, analyseres og perspektiveres i de journalistiske magasinprogrammer. Hver søndag sker det i ONSIDE, som styres i studiet af Camilla Martin, der, flankeret af dygtige eksperter og gæster fra landets bedste fodboldrække, bringer historier og debatter fra rundens kampe og journalistiske indslag om nogle af 3F Superligas største stjerner og personligheder. Derudover vil væsentlige emner fra 3F Superliga blive belyst og diskuteret i Offside, Superliga Uden Filter og Superliga Parlamentet, hvor blandt andre Poul Hansen, Kenneth Emil Petersen, Jesper Thygesen, Peter Graulund, Stig Tøfting og Jacob Gaxe Gregersen vil give deres besyv med.

TV3-kanalerne viser desuden landets næstbedste række, Nordic Bet Ligaen, samt kampe fra Sydbank Pokalen.

Alt sammen kan naturligvis også ses på Viaplay.

Mette BarnesHead of PR & Communications

+45 41 78 25 00

mette.barnes@nentgroup.com

Luk
  • Foto: Ritzau/Scanpix

  • Foto: Ritzau/Scanpix

  • Foto: Ritzau/Scanpix